R e g i t z e  S t e i n b r u c h

Al skaben begynder – sådan oplever jeg det – med et grødagtigt mørke.
Et slags udifferentieret substrat, som er amorft – og som netop derfor kalder på form og former.

Men hvordan kalde dem frem til den overflade, der også kan ses af andre end én selv?

Når man udsætter det udifferentierede mørke for et tilstrækkeligt udholdende og bestemt blik viser det sig altid at rumme mulige strukturer: bevægelser, gestalter, ja ligefrem menneske- og verdensnære ting.

Bestemtheden i blikket, det filigrane og pernittengrynede i arbejdsmåden er også bestemtheden i »indholdet«.
Den brusen, de gisp og støn, den knagen og bragen, der findes i materialet, skal helst også findes i det færdige værk. Uden »skønne« og derfor uved-kommende tilføjelser, men "løftet ud af den sorte grød…"